Johan Herman Cabott

Se: Rosekamp: http://www.rosekamp.dk/Weilbach_95_96/c.htm

Cabott. Johan Herman Cabott eller Cabot, Maler, født i København den 7. August 1756, var Søn af Juveler og Stadskaptajn Poul Cabot (f. 1721, d. 1796) og Anna Marie f. Gruse og uden Tvivl af en reformert Slægt af dette Navn, hvis første Medlem her, Pierre Cabot, havde faaet Borgerskab i København 1715. Cabott besøgte Kunstakademiet fra 1770 til 1783 og vandt 1781 dets mindre Guldmedaille for Opgaven »Salomon lader Pagtens Ark opsætte i Templet«. Han konkurrerede 1783 til den store Guldmedaille, uden at faa den og rejste Aaret efter udenlands, dog uden Stipendium fra Akademiet. Under sit Ophold i Rom malede han en »Sokrates' Død«, der rostes meget, og gjorde Udkast til en større Fremstilling af »Abels Død«, der ligeledes omtales som lovende. Ved Hjem komsten i Begyndelsen af 1791 agreeredes han den 28. Marts paa en Skitse »Orest, der forfølges af Furierne« m. m. og fik i Maj Opgave til Medlemsstykke, der usædvanlig nok blev taget af den romerske Historie; men han udførte det aldrig. Efter at have solgt sin Kopi efter Rafaels »Skolen i Athen« til Akademiet eller rettere til Arve prinsen, der skænkede den til Akademiet, forlod han igen Køben havn og rejste i Januar 1792 fra Berlin til Rom i Selskab med Carstens og en tysk Bygmester. Under sit andet Ophold i Rom vandt han især Opmærksomhed ved en vellykket Kopi af Rafaels »Gravlægning« i Palazzo Borghese (1793), og da Zoega i 1794 opdagede en Gravgrotte uden for Rom, fik han Cabott til at aftegne den nøjagtigt og lade sine Tegninger stikke i Kobber. De udkom i Rom (1795) under Titel Stucchi figurati esistenti in un antico sepolcro fuori delle mura di Rcma &c. Aaret efter (i August) giftede den allerede 4oaarige Mand sig med en attenaarig italiensk Komtesse Maria Gertruda Pericoli (f. 1778) og rejste derpaa med sin unge Kone tilbage til Danmark, saaledes at Vielsen endnu samme Aar, paa den unge Frues attenaars Fødselsdag (19. Dec.) kunde gentages efter protestantisk Ritus i København. Hvilke Forbindelser og hvilken romantisk Historie der mulig har ligget til Grund for dette ualminde lige Ægteskab, lader sig ikke mere oplyse. Cabott havde imidlertid, rimeligvis allerede i Rom, opgivet Historiemaleriet for Dekorations-maleriet og søgte ved Hjemkomsten om en ledig Lærerplads ved Akademiet, hvorved han tillige, efter Stiftelsens daværende Grund sætninger, afskar sig Retten til at blive Medlem. Han blev Lærer ved Akademiets første Frihaandstegningsklasse (1797), og i denne beskedne Stilling forblev han til sin Død den 5. December 1814, medens han samtidig fra 1799 havde haft Bestalling som »Hof dekoratør«. Kort før sin Død opnaaede han sit længe nærede Ønske om en af Akademiets Friboliger, men kun hans Enke fik af særlig Naade Lov til at nyde den det første Aar efter hans Død. Den italienske Grevindes Kaar blev ikke videre blide ved i en Alder af 36 Aar at sidde som Enke med fire Børn efter en Informator ved Akademiet; hvad Manden havde efterladt, maa efterhaanden være gaaet med; en Tidlang fandt hun Erhverv ved at undervise i Italiensk ved Hoffet, hvor man havde Deltagelse for hende, og i fornemme Kredse; men det tog efterhaanden af, og endnu tyve Aar efter hendes Død finder man hende søgende Akademiet om Understøttelse (1834), »da hendes Stilling ikke er som forhen«. Hun døde først den 20. November 1851. (Weinwich, S. 191. Erslew, I, S. 270. do. Suppl. I, S. 200. Zoegas Breve i Minerva 1798 II, S. 333, 1799 I, S. 275, II, S. 2. Bricka, III, 337. Meier, Wiedewelt. Rigsarch. Lengn. Petri K. Skifteretten. Adresseav. 1814, Nr. 286. Akad. Fernow. Carstens, ny Udg., S. 97.)