Harald Hildetand

Som ældste barnebarn af

Harald (Hildetand

) og søn af Halfdan var Harald (Klak) ikke hvem som helst o.800 (se artiklen om Harald Hildetand og hans sønner). Tilnavnet ”Klak” ved man ikke, hvorfor han fik, men det er utvivlsomt af senere dato. Harald var kongeværdig, og det brugte han meget af sit liv på at føre ud i livet.

I overensstemmelse med en del af kildematerialet og andres konklusioner heraf har jeg placeret Harald (Hildetand) som søn af Rørik og Aud (se slægtstavlen med Ivar Vidfavnes efterkommere). Han regnes her at være f. o.710 og d. o.770.

Der findes andre modeller for denne Haralds genealogiske ”omgivelser”, altså hans ophav og hans børn. Den efter min mening værste er en ofte forekommende version gengivet i mange slægtstavler på nettet: ”Konger af Haithabu”. (Indholdet har ingen sammenhæng med det, vi ellers kalder Hedeby-dynastiet, se artiklen Hedeby-Olaf og sønnen Knud.) Personerne heri er kendt, men deres indbyrdes sammenhæng er i hovedtrækkene helt uden grundlag i det, vi ellers anerkender. Jeg mistænker, at materialet stammer fra ”Europäische Stammtafeln”, senest opdateret af redaktøren Detlev Schwennicke. Det skal ellers være et imponerende værk med stor gennemslagskraft.

Der findes også publicerede genealogier (som fx i www.vulkaner.no), der lader Harald (Hildetand) være en yngre søn af Eystein Halvdanson (med ældste søn Halvdan (Hvidben) af Vestfold f. o.705, se artiklen Olav den Hvide). Årstalsmæssigt passer det i rimelig grad, men det savner en bredere tilknytning til det egentlige Danmark. Jeg har ikke kunnet finde denne Harald omtalt i kendt sagamateriale. Vestfold spøger i det hele taget i kulissen, når det gælder de danske kongers herkomst. Det har formentlig ikke nogen reel baggrund.

Ved min syntese lægger jeg vægt på, at Harald (Hildetand) og hans efterkommere må være medlemmer af den danske kongeslægt, og det fremgår bestemt ikke af de nævnte modeller. Uden sikkert bevis har jeg derfor fundet Sögubrots version mest sandsynlig. For så vidt angår successionsreglerne, vil man finde dem opfyldt med Ivar Vidfavne som den oprindelige topfigur. Også opkaldsreglerne i bred forstand peger i denne retning med navne, der går igen senere i denne slægt. Tilnavnet Hildetand kan formentlig udlægges som kampvilje eller kamphelt, men intet er sikkert om disse gamle tilnavne.

Harald (Hildetand) var uden tvivl en betydelig konge over Danmark, Sverige og Sydnorge med lang regeringstid, efter min vurdering fra o.725 til o.770, dvs. 45 år. Vi ved intet sikkert om denne regeringsperiode ud over, at Frieslands status som selvstændigt område ophørte endeligt i 730’erne, og at man formentlig derfor ved en stor indsats fuldførte det sydvendte forsvarsværk Danevirke, spændende fra Hollingsted i vest til Slesvig i øst.

Senere har der utvivlsomt været nær kontakt med sakserne, der nu var sidste bolværk mod frankernes fremtrængen sydfra. Det fremgår - desværre kun af mange slægtstavler uden kildeangivelse - at Harald o.760 bliver gift med Imhild, en datter af sakserkongen Warnekin (d. 765). Sakserne har dermed fået visse vigtige sikkerhedsgarantier, mens omvendt medgiften ved ægteskabet må have givet Harald magt over et eller andet med tilknytning til saksernes land. Det mest nærliggende er Holsten, altså området nord for Elben.

For så vidt angår Haralds efterslægt, vil min ”bevisførelse” være lidt omvendt, da den hovedsagelig tager udgangspunkt ”fra neden”. Det skal dog nævnes på grundlag af Sögubrot, at Harald med en første hustru (hvis navn ikke kendes) havde sønnerne Rørik og Thrond. Som fortalt i hovedteksten har Harald en yngre halvbroder Regnar med sønnerne Sigfred, Godfred og Halfdan samt datteren Geva. Da Harald dør o. 770, kommer Rørik og Thrond i konflikt med fætteren Sigfred (Sigurd Ring) om magten, formodentlig om de svenske områder, som Sigfred angivelig havde bestyret. Det kommer til et større Bråvalla-slag, hvor Rørik og Thrond efter alt at dømme falder. Man hører nemlig ikke om dem siden. Der kan læses mere om Bråvalla-slaget i en særlig artikel.

Med sin anden hustru Imhild kan Harald også have fået børn. Jeg gætter på en søn Halfdan, og det resultat fremkommer på følgende måde. Referencepunktet er Harald (Klak), f. o.785, d. 852, i flere omgange i perioden 814-827 medkonge af Danmark.

- Harald Klaks broder Anulo er ”nepos” (her tolket som sønnesøn) af en tidligere konge Harald. (ARF 812)*

- Harald Klaks yngste broder Hemming er søn af en Halfdan. (AF 837)*

Jeg slutter heraf, at den nævnte Halfdan var søn af Harald (Hildetand) og fader til bl.a. Harald (Klak). Harald (Klak) var åbenbart efter opkaldsreglerne den ældste søn. Vi savner så, at Harald (Klak)’s ældste søn hedder Halfdan efter farfaderen. En sådan søn var der måske også, men han må være død ung, dvs. efter den yngste søns fødsel. Vi kender i hvert fald kun to sønner, Godfred og Rolf.