Dorothea Mogensdatter Krag

1675-1754, grevinde, generalpostmester.

• 27.9.1675, †10.10.1754 på Gisselfeld, Bråby sg.

Forældre: oberst ◊Mogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (†1676).

~11.4.1694 med gehejmestatsminister, lensbaron ◊Jens Juel, *15.7.1631 på Nørtorp, Ræer sg., †23.5.1700 i Kbh., s. af rigsråd ◊Erik J. og Sophie Sehested.

~25.5.1701 med generalfeltmester, greve ◊Christian Gyldenløve, *28.2.1674 i Kbh., †16.7.1703 i Odense, s. af kong ◊Christian 5. og ◊•Sophie Amalie Moth.

~1.6.1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, *24.10.1679 i Kiel, †3.10.1761 i Kbh., s. af gehejmeråd ◊Joachim A. og Anna Margrethe Buch- wald.

Børn: ◊Christian (Danneskiold-Samsøe 1702), ◊Frederik (Danneskiold-Samsøe 1703).

DKs fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten ◊Niels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede DK helt til tops, da hun på Kbh.s Slot blev viet til kong ◊Frederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har DK ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702 fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra DK, hvis svigerinde fra det første ægteskab ◊•Margrethe Ulfeldt sammen med ◊•Berte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til Kbh. i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom DK med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe.

Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var DK i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog DK hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede “Hendes høje Naade”, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Kbh.s to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehus’ farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne DK overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se DKs indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, og man har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synes med rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som “kønsbestemt diskrimination”.

Var DK en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. DK overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen ◊Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret.

På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede DK med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: “Hellere en levende hund end en død løve!” Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer.

Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre smst.

Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/523/origin/170/

Dorothea was married first to count Jens Juel in 1694, and second to the king's illegitimate half brother Christian Gyldenløve in 1701. As the widow of Count Christian Gyldenløve, the General Postmaster since 1686, she was granted the income from the office from 1703 until 1711. This was expected to be a pure formal office for her part, but instead, she actually managed the post of Postmaster, something unique for a woman of her time and the first for her country. She reformed the office of postmaster (1705), and introduced uniforms and signal horns (1709). Married thirdly to nobleman Hans Adolf Ahlefeld in 1715.

Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Krag