Anders "Store Marsk" Tokeson Hvide

Store Marsk

Notater, marsken Sthori, formentlig Skore, kong Valdemar II Sejrs marsk 1224-30.

Familie

• Ingerd Jakobsdatter (Hvide), Grevinde af Regenstein, d. ca. 1259

Barn?

• Stig Andersen Hvide ( Marsk Stig )1.
• 1. Stig Andersens far kendes ikke, men det er sandsynligt, at familiens ejendomme især har ligget i Åbosyssel i Østjylland. Hvideslægten havde i 1200-tallet stor indflydelse på Danmark, og andre berømte medlemmer er stamfaderen Skjalm Hvide, biskop Absalon, Esbern Snare og Asser Rig. Slægtens medlemmer har bortset fra Skjalm Hvide næppe brugt tilnavnet Hvide i samtiden, men er blevet tillagt det efter middelalderen.
• http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2361&tree=2
• https://da.wikipedia.org/wiki/Stig_Andersen_Hvide

  ---

Kristina Stigsdotter Hvide can't be the wife of Anders Tokesen Hvide because Anders, born 1190, was just 10 years old when Krinstine died (1200). Also, in this case would be the wife of Anders also his Aunt. Anders spouse was also called Stigsdatter Hvide but it must be a different person. The Hvide clan was very big at this time.

Yes, she could not, so that has now been corrected. This is the sources for that non chronological line.

• Inger Hvide Married to NN Hvide

Child

• Anders Hvide married to N.N. Stigsdatter, "Fik i medgift Suserup Skov" (daughter to Stig tokesen, d. 1151.)

Child

• Stig Andersen til Möllerup, Tygestrup. (His mother had to be at least 80 years old when giving birth, since her father died 1151, so this line was just crap).

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Hvide.htm http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Jacobsen.htm

http://fabpedigree.com/s036/f782092.htm

In a wellknown Danish folksong about Marsk Stig the scene of the dramatic meeting between Stig Andersen Hvide and his wife, fru Ingeborg is set on Møllerup. According to legend king Erik Klipping had raped Marsk Stig's wife, and the regicide in Finderup Lade on 22. November 1286 was Stig Andersen's revenge for this foul deed. But it's impossible to know the difference between rumour and truth in a folksong. The Danish murder mystery from 1286 has never been solved.

A part of the three winged castle, which the famous marsk and his descendants owned until 1430, forms a part of the present main building upon the old motte. An excavation in 1920 by the National Museum brought out foundations and rests of the castle, which Stig Andersen probably built. The farm buildings were rebuilt after a fire in half-timber in1709 , and big parts are still preserved.For about 500 years Møllerup was inherited or sold among relatives of Marsk Stig. During the first 150 years it belonged to his closest family.

Stig Andersen Hvide was in the front rank among the magnates in Denmark and was the owner of a rich estate. In Jutland he had besides Møllerup also Bjørnholm, (now Høgholm) and the island Hjelm, upon Funen he owned Eskebjerg (now Scheelenborg) and at Zealand he was the owner of Tygestrup (now Kongsdal). 1275 he was Rigens marsk and leader of an expedition to Sweden; he joined Erik Klipping's opponents and was outlawed after the regicide in Finderup Lade on the night of 22. November 1286 , although he proved his alibi. He built a castle on Hjelm 1290, where he died 1293. He was married three times, his second wife was Ingeborg Palnesdatter Little (Hvide-family).

In the agreement at Hindsgavl 1295 Erik Menved had to give back the confiscated estate to the outlaws or their heirs. Marsk Stig's son, Anders Stigsen Hvide came into possession of Møllerup, Bjørnholm a.o. 1304 he confirmed a letter, which his father had issued in 1287, where he secured the Århus-canons their estate in the Skramsholm area. In 1313 Anders Stigsen joined the peasant rebellion , but he later had to go into exile in Sweden, and his estate was confiscated. He returned to Denmark after Christoffer II's accession by the virtue of the decisions in the coronation charter.

Eskebjerg (nu Scheelenborg) Stubberup sogn, Bjerre herred, Odense amt.

Da Eskebjerg i det 13. århundrede for første gang nævnes i kilderne, tilhører den en af de markanteste skikkelser i dansk middelalderhistorie, en mand, der må nævnes på linie med ærkebisperne Eskil, Absalon og Jens Grand - det var Stig Andersen, der da var herre på Eskebjerg, folkevisernes og al digtnings så ofte besungne marsk Stig. I virkeligheden har derfor Eskebjerg i modsætning til det store flertal af Danmarks øvrige herregårde sin interessante historie i middelalderen. I hvert fald kan ingen af gårdens senere ejere, deres personlige egenskaber ufortalt, måle sig med ham i indflydelse på landets skæbne, det være sig på godt eller ondt. Stig Andersen nævnes ofte som hørende til den berømte Hvide-slægt, den sjællandske høvding Skjalm Hvides efterkommere, hvoriblandt tælles Absalon og Esbern Snare, Sunesønnerne og Litleslægten. Det er nu næppe rigtigt, men rig og mægtig var han, hans meste gods lå i Jylland, hvor han ejede Møllerup og Bjørnholm (Høgholm) på Djursland. Hans to første hustruer, Ossa Nielsdatter og Ingeborg Pallesdatter, folkevisens fru Ingeborg, tilhørte derimod forskellige grene af Hvideætten, som han utvivlsomt var nært knyttet til. Sene beretninger ved at fortælle hvorledes kong Erik Klipping voldtog hans hustru, mens han var på hærtog i Sverige, og hvorledes marsken svor at hævne denne skændsel og sammen med andre utilfredse dræbte kong Erik i Finderup Lade Sankt Cæcilienat 1286.Beretningerne har ikke megen bund i virkeligheden, det er endda usandsynligt, at Stig Andersen overhovedet har haft noget at gøre med kongemordet. Noget andet er, at hans politiske modstandere benyttede sig af lejligheden og fik ham og en række andre betydelige mænd dømt fredløse som kongemordere. I 1287 måtte Stig Andersen forlade landet og søge beskyttelse hos den danske kongeslægts fjende på den norske trone. Hans godser, deriblandt også Eskebjerg, blev beslaglagt af den danske regering. Efter længe at have ventet på et forligstilbud fra Danmark begyndte marsken og hans fæller i 1289 deres hærgningstogt til deres gamle fædreland. I 1291 satte han sig fast på den lille ø Hjelm, som han befæstede uden at den svage regering formåede at hindre det. Allerede 1293 døde han imidlertid. Et sagn som gengives af Arild Huitfeldt, beretter at hans mænd førte liget til Stubberup kirke på Hindsholm og begravede det der ved nattetide. Det lyder i og for sig ikke usandsynligt når man erindrer sig, hvor megen vægt man i tiden - og langt senere - lagde på at blive begravet i indviet jord, og at det vel har været denne kirke marsken søgte, når han opholdt sig på Eskebjerg; noget som helst bevis for sagnets pålidelighed har vi ikke, og flere andre kirkegårde nævnes som hans sidste hvilested. Marskens søn Anders Stigsen fik Eskebjerg og sine andre godser tilbage. Der vides ellers ikke meget om ham. I hans søn Stig Andersen den yngre møder vi derimod atter en af Danmarks-historiens betydende mænd. Der er ikke meget over ham af den stejle trods som synes at have karakteriseret den gamle marsk og har gjort ham til et så taknemmeligt objekt i den senere digtning - den yngre Stig Andersen var tværtimod en udpræget opportunist, den fødte kohandelspolitiker, der altid forstod at udnytte forholdene, men måske også nu og da var sit land en nyttig mand i kraft af disse egenskaber.Han sad i kongens råd under Christoffer II, men formåede 1331 at gå over til grev Gert og blive hans marsk. Han og Niels Bugge på Hald var nu i mange år den jyske adels kårne ledere. Efter mordet på grev Gert 1340 sluttede han sig til den unge kong Valdemar (Atterdag), men mødte i ham en medspiller, der var hans lige i praktisk kunnen. I resten af sin levetid stod han skiftevis i samarbejde og i oprør mod kongen, således i 1359, da hans søn Ove og hans broder sammen med Niels Bugge var blevet dræbt i Middelfart, efter manges formening på foranledning af kong Valdemar. Der sluttedes forlig 1360, men 1367 brød fejden atter ud, og under denne døde Stig Andersen 1369, utvivlsomt i en høj alder.Måske var Eskebjerg allerede forinden gået over til Ove Stigsen og til dennes søn Anders Ovesen, men i hvert fald gik gården ved denne tid ud af slægtens eje.

(Uddrag fra Danske slotte og herregårde, bd. 7) Posted by Thyra at 10:07 AM 0 comments