Knud 1. den Store (Omkr. 1000 - 1035)
Konge af Danmark 1018-35, af England 1014-35 og af Norge 1028-35. Søn af Svend Tveskæg. Da faderen døde blev han hyldet af vikingehæren i England, men englænderne havde valgt Edmond Jernside til konge så Knud måtte de første to år sammen med kong Olaf af Norge og dennes bror Harald og kæmpe mod konge Edmund indtil denne blev besejret og Knud blev konge i England. Han forførte kong Olafs frille Alvine og Olaf afbrød krigssamarbejdet. I 1017 giftede han sig med Ethelred den Rådvildes enke Emma, der var datter af normannerhertugen Robert og Knuds søster Estrid giftede sig med hertugens bror Richard. Da han ikke selv kunne styre det store rige, delte han England i 4 jarledømmer, oprettede hirden Tinglid og hjemsendte hæren. Kong Olav af Norge og broderen Harald truede Knud med krig og i 1026 besejrede han den svenske og den norske konge ved Helgeån i Østskåne. Han støttede kirken og tog i 1027 til Rom og besøgte paven. I 1028 besejrede han Olav den Hellige fra Norge som måtte drage i landflygtighed, og indsatte i stedet sin søn med frillen Alfifa, Svend Alfifasøn som sin underkonge. Da hans søster Estrid blev fordrevet af svogeren Richard, måtte han også flygte ud af landet.
Han betragtede sig selv mest som konge over England og opholdt sig sjældent i Danmark. Han ligger begravet i domkirken i Winchester.
