Unknown Profile
Velkommen til debatten Marion.
Inden du beguynder at affærdige mine kildeangivelser, skulle du læse de forskellige indlæg der har været her i debatten - OG DET HAR DU IKKE!
Peter Lawætz skrev til bl.a Remi Pedersen - som heller ikke ville lytte:
- og også til alle andre:
8. apr. (for 3 dage siden)
til mig
Hej Ole:
Remi Pedersen er næsten som historikeren Curt Weibull i Lund for snart hundrede år siden. Hans skarpe kildekritik var i praksis ved at kvæle historieforskningen i Danmark og Sverige ved at kræve primære og rimeligt troværdige kilder til alt. Det kan være sundt, hvis man er kørt for langt ud ad en tangent med gætteri, men der findes altså andre metoder, som kan trække viden ud af kilderne og veje dem sammen. Weibull faldt dog selv for fristelsen til at gætte (forkert) mindst et sted.
Foranlediget af kritikken for et år siden omskrev jeg i sommer artiklen om Gorm den Gamle, så argumentationen blev mere komplet og skærpet. Det synes ikke som om det er den, Remi har læst, men lad det nu være. Jeg hæfter et relevant uddrag af artiklen på denne mail.
Jeg tager det ikke så tungt, hvis Remi ikke vil acceptere York som Gorms fødested, for –ærlig talt – vi kender heller ikke mange andre kongers, med mindre ”Danmark” er nok. Jeg har derimod svært ved at købe, at faderen ikke skulle være Hardeknud. Det er ikke kun sluttet af navneopkald, men står at læse hos Adam af Bremen og i Thattr af Ragnars Sonum.
Jeg sagde vist også sidste gang, at de enkelte kildeoplysninger kan være udmærkede, men at sammenhængen/helheden er langt vigtigere.
Her kommer så uddraget (som også findes på hjemmesiden)
”Godfred/Hardeknud
Det har vist sig at være det mest kritiske punkt i historien om vikingekongernes slægt, om Gorm den Gamles fader Hardeknud nu også er identisk med Godfred, konge af York o.880-895.
For at blive konge skal Gorm være med i kongeslægten, men det kan han blive gennem enten sin fader eller sin moder, så det giver ikke noget.
Adam af Bremen siger, at han er søn af Hardeknud (jf. Lis Jacobsen 1929), men siger ikke hvem denne var. Faderens navn bekræftes af, at Gorms ældste søn hedder Knud. Den Hardegon, der også omtales af Adam af Bremen, er en helt anden person.
Thattr af Ragnars Sonum nævner, at Gorm er søn af Hardeknud/Fundne-Knud, som er søn af Sigurd Orm-i-Øje og kong Ellas datter Blæja eller Helluna, undfanget under kampene ved York 867. Den oldislandske tekst er herefter lidt uklar, men kan tolkes som, at Gorm har navn efter Fundne-Knuds fosterfader, konge af Østangel 878-890. Som dattersøn af kong Ella er Hardeknud valgbar som konge i York.
Da mandsnavnet Knud/Cnut ikke optræder tidligere, må ”Hardeknud” betyde den hårde knude og har intet med harder, Hardsyssel eller Hordaland at gøre.
I beretningerne fra klostret i Lindisfarne (Simeon af Durham, se Kirsten Møller (2002)) er der en historie om en åbenbaring, hvor afdøde Skt. Cuthbert viser sig og beordrer brødrene at gå hen og finde en dreng, frikøbe ham fra at være træl og gøre ham til konge over York under navnet Godfred. Sikkert en god historie med et gran af sandhed i sig, men det bekræfter i sig selv ikke, at Fundne-Knud og Godfred er samme person. Det er vist det eneste sted, hvor det står.
Faktisk fortæller Simeon af Durham, at Godfred er søn af Hardeknud. Det kan dog ikke passe kronologisk med, at Godfred eller Hardeknud er søn Sigurd Orm-i-Øje.
Kongen i York o.880-895 hedder Godfred (se Simeon af Durham ”History of the Kings of England”). Vi kender ad anden vej to Godfred’er på dette tidspunkt, nemlig Godfred Normanneren, søn af Halfdan Regnarsen og død 885 i Flandern, og den Godfred, søn af Ivar Regnarsen, som efter alt at dømme faldt i kampen ved Löwen 891. De ville begge via deres fædre have været berettiget til at blive konge i York. En del af deres brødre ville også være kvalificerede, men de kunne ikke også hedde Godfred. Den Godfred, man vælger, har altså en anden baggrund, og så er der ikke andre berettigede end Hardeknud/Fundne-Knud.
Jeg konkluderer, at Godfred de facto var konge i York, og at han ikke var berettiget til det, hvis han ikke var identisk med Hardeknud. Bemærk, at kronologien passer.
Silverdale-skatten fundet for nylig nær Lancaster indeholder en sølvmønt med navnet ”AIRDECONUT” på den ene side og ”REX” på den anden. Skatten vurderes til at stamme fra tiden o.900. Navnet er uden tvivl Hardeknud. Layoutet er i øvrigt det samme som på Siefred- og Cnut-mønterne i Cuerdale-skatten nedgravet o.905. Siefred var Godfreds efterfølger i York.
Kong Godfred kan efter ovenstående beregnes at være f. 868. Han døde 895. Godfred/Hardeknud blev frikøbt af munkene midt i 1870’erne og blev herefter opfostret af Gudrum/Gorm, der var med i ”hæren” 867 ff., men skilte sig ud som konge af Østangel fra 878 til sin død 890.
Jeg synes, det hører med til historien, at Hedeby-Olaf (Ivarsen) opkalder sine børn efter gulddrengen Godfred/Hardeknud: Den ældste kommer til at hedde Knud/Gnupa og den næste Godfred/Gurd. De voksede op i York, så de var tæt på disse begivenheder.
Gorm
Gorm den Gamle har ikke navn efter sin farfader Sigurd, da denne ikke ville kendes ved ham. I stedet får han som nævnt navn efter faderens barnløse fosterfader Guttorm, konge af Østangel. Det er meget sandsynligt, at Gorm, født o.893 i York, hvor faderen var, arver betydeligt gods i Østangel efter Guttorm og derfor flytter dertil senere. I starten må han være begunstiget af, at Østangels konge indtil 918, som også hed Gorm, var dansker. Som beskrevet i artiklen Danske konger i Østangel er det desuden overvejende sandsynligt, at denne kong Gorm gifter sig med enken, Gorm den Gamles moder, og med hende bl.a. får sønnen Sigfred, senere konge af Østdanmark… ”
Hvis det er nyttigt, kan du lægge ovenstående frem i diskussionsafsnittet.
Jeg sætter i øvrigt pris på, at GENI gør noget ud af at kontrollere inputtet. Det er ikke gennemført i samme grad andre steder på den site.
Med venlig hilsen
Peter Lawætz
Frugtparken 17
DK-2820 Gentofte
3965 8118
peter@stlnet.dk
